Boksering

Hvor har vi stået i bokseringen mange gange i vores tidligere relationer… I den boksering, hvor vi går ind iført det helt hårde skyts for at kunne vinde vores egen sag. Altid i en tilstand, hvor det handler mere om at få ret end at finde fred og en vej i kærlighed. Her er fokus primært på at finde svar på de anklager, man hører. Mere end det er på at lytte på den sårbarhed og de ønsker, som ligger lige under overfladen – de følelser, der er i spil og har brug for at blive mødte. Det handler om at være på forkant og kaste med mudder. Og der er kun tabere.

Ingen går ud som vinder, når man igen forlader bokseringen, for mudderkastning skaber ikke løsninger. Kun et sløret udsyn, og manglende indsigt. Den umodenhed, der kommer til udtryk, er et stærkt billede på den følelsesmæssige intelligens, vi formår at mestre i praksis. Stærkt lederskab søger gennembrud og nye veje ved at sikre vindere på alle planer.

Der skal så lidt til. Det er så enkelt at forløse. Det er at ønske at møde hinanden og trække hinanden tættere på gennem samarbejde. Det er at sætte sig selv til siden lidt, i respekt og ydmyghed overfor det betydningsfulde i det VI, som vi skal værne om ved at være mindre fokuseret på MIG. I kærlighedens ubetinget energi forvandles bokseringen til arme, der omfavner. Vi er sjæle, der er langt stærkere og viisere end vores egoer. Det potentiale kan du vælge at forene dig med. Be that woman. Be that man.

Tina Sofia

Tina Sofia

Leif

Leif

error: Content is protected !!