Måne-stjerne MS

DKK39,95

MÅNE symbolet holder nymånen og fuldmånen, men også intentionen om at leve et liv i større overensstemmelse med din ægte, autentiske og utæmmede kvindelige natur. Der er et powerfuldt og stærkt signal i at vælge at bære dette symbol i din amulet.
Månen symboliserer det kvindelige. Der er en saft og en urkraft i det feminine aspekt, som bor i det utæmmede felt. Det træder frem, når vi slipper det lidt lyserøde og polerede glansbillede af, hvad en kvinde skal være. Noget, som vi ifølge min oplevelse har underlagt os lidt for længe… Det utæmmede kvindelige udtryk har en vildskab og en visdom, som vi kan forene os med, når vi tør være tro mod og formildere af vores ægte behov. Når vi tillader os selv at give slip på en rolle, hvor vi tilpasser os på bekostning af vores ægte natur, finder vi ind til noget afgørende. Vejen, som alt dette fødes igennem, snor sig gennem dine følelsers visdom. Når du lader dig guide af dine følelser, følger de dig hjem til en skattekiste fuld af visdom, som vil kunne berige ikke alene dig og dit liv, men alt og alle der kommer i berøring med den. Du groundes i dig selv på måder, som ikke kan rokkes med.

Månen er en magisk reminder på de cyklusser, som du kan følge og høste effekten af. Den minder dig om at leve et liv i større bevidsthed og anerkendelse af din sjæl og ånd, som for mange kvinders vedkommende lige nu kalder på frisættelse fra dit ego, din opdragelse og din prægning.

STJERNEN er et symbol på din visdom. Symbolet minder dig om at lade den skinne klart, så du kan følge din indre ledestjerne i livet nu og fremadrettet. Lad være med at “udslette” dig selv i et forsøg på at passe ind, blive elsket, accepteret eller valgt til. Vær tro mod din kærlighed til dig selv, som taler til dig gennem din intuition og fornemmelse af, hvad der er bedst og mest rigtigt for dig. Du er her for at leve dit liv og have hovedrollen her. Du er statist i andres, men de sætter ikke rammen for, hvordan din rolle skal spilles. Omslut dig med mennesker, der elsker, accepterer og respekterer dig for den, du er og ikke for den, de ønsker, at du skal være.

Din visdom kender forskellen.

error: Content is protected !!