Velkomstgaver

Hun står på tærsklen til et nyt liv. Hun har kun lige sat foden indenfor… Meget møder hende lige der. Der er velkomstgaver, men de kan virke overvældende. Hun tager imod dem alligevel.

Hun ved, at hun skal være modigere, end hun nogensinde har været før – at hun må trække vejret dybt ned i alt det ubevidste og tage imod. Ikke alene må hun igen gøre sig bekendt med, men hun må også tage ejerskab for det, der gemmer sig i dybet. Nogle af gaverne er pakket ind i frygt. Det er noget, hun har lært at gøre for at distancere sig fra sit ægte væsen. Hun finder modet til at åbne dem og sig selv nu. Noget i hende er parat. Hun behøver ikke at frygte mere. Det hører en anden tid til… Men frygten er der – vedholdende, skræmmende og insisterende står den der nu som repræsentant for roden af sit væsen. Den skal mødes og rummes nu.

Det er uvist der, hvor hun står lige nu, og hun kan ikke se særlig langt frem. Hun må stå i dette udgangspunkt og tage imod uden at vide eller kende hensigten med det, hun modtager. Hun kan ikke regne noget ud og må give sig hen til hjertets og sjælens processer.

Hun ryster af angst og hulker af sorg. Det er angst, hun ikke helt forstår. Det er sorg, der aktiveres af små ting i hendes liv – knapper, der trykkes på, som forbinder hende med dybe sorgfulde stemninger, der fortæller om ensomhed, isolation, svigt og frygten for at miste det dyrebareste, hun har. Hun græder uden helt at vide hvorfor. Hun overvældes, og hele hendes væsen renses derigennem.

Hun samler små elementer til den mest betydningsfulde mosaik, hun nogensinde har skabt. Det er en mosaik af energier, der udvisker og renser på tværs af inkarnationer. Tilsammen danner den et nyt og ganske overraskende billede af, hvem hun virkelig er. Det er det sværeste, hun nogensinde har gjort. Det er det vigtigste, hun nogensinde har gjort…

Som hun står der i sit rum, kan det forekomme, at hun ingen vegne kommer, men hun har aldrig haft mere travlt og har aldrig været mere udmattet. Hun har aldrig været mere afklaret. Dagene glider ind i hinanden og har deres egen rytme og intention. Snart vil hun se, at hun føder den nye udgave af sig selv, der kan træde ind i og udfylde de rum, der venter på den anden side af denne overgang.

Tina Sofia

Tina Sofia

error: Content is protected !!